Implantatbehandling er en veldokumenteret, videnskabeligt testet medicinsk teknik. En grundig diagnose, individuel konsultation og kompetent tandbehandling er de vigtige hjørnesten for et vellykket resultat. På din vej mod et nyt smil er der to hovedprocedurer.
Procedure for standardbehandling
Behandlingstid: 3 til 4 måneder fra indsættelse af implantat og indtil du får den endelige protetiske restaurering.
Aftaler: Kan variere, men typisk ca. 7 til 8 aftaler fra det første besøg og indtil den endelige protetiske restaurering.
Tid og aftaler kan variere afhængigt af dine dentale og medicinske tilstande.
Procedure for immediat behandling
I forbindelse med en immediat procedure foretages tandudtrækning (hvis påkrævet), indsættelse af implantat og en provisorisk protetisk restaurering normalt i et trin.
Denne procedure kræver færre aftaler, og du skal ikke vente i flere måneder med et tandmellemrum. Dette kan særligt være en fordel, når
- tanden, der restaureres, er synlig i forbindelse med et smil,
- du ikke ønsker at gå med en aftagelig temporær protese,
- alle dine tænder udskiftes med tandimplantater og en helprotese.
Generelt er tiden fra operation og indtil de endelige nye tænder kortere i sammenligning med standardprocedurerne. Denne metode kræver imidlertid også grundig og præcis planlægning og kvalitetsprægede, pålidelige behandlingsløsninger, der er skræddersyet til at muliggøre protokoller for immediate behandlinger. Procedurer for immediate behandlinger er ikke altid velegnede til alle patienter og din tandlæge vil vejlede dig, hvis en sådan løsning er mulig i dit tilfælde.